Gå til hovedindhold

2.2 Didaktisk fundament/-grundlag

[…] kommunerne har en vigtig opgave i at skabe optimale rammer og understøtte at skolerne kan danne børnene i det digitale liv, de har, og som venter dem.

Fra rapporten ”Skolebørns liv med digitale medier hjemme og i skolen”. Børns Vilkår og Medierådet 2019, side 13. 

I IRIS arbejder vi med et miks af formelle- og uformelle læringstilgange, og de rettes til efter formål og målgruppe. Vi arbejder ud fra en “biblioteks-didaktik", hvor læring og videns tilegnelse foregår i åbne læringsmiljøer uden faste mål og krav, men ved at forfølge, udforske og afprøve det, der giver mening for den enkelte. Bibliotekerne er åbne demokratiske rum, hvor alle borgere kan komme og være, lære og opleve, skabe og lege, diskutere og lytte osv.

Indhold

Grundskolernes didaktiske udgangspunkt er modsat en mere formel, curriculum baseret læring, hvor undervisningen oftest er tilrettelagt med faste rammer, klare mål og strukturerede forløb. De seneste år, har det dog været en høj prioritet at uddanne børn- og unge i “21. century skills”, der på dansk kan oversættes til “det 21. århundredes kompetencer”, og som er rettet mod den moderne, digitaliserede virkelighed.

I IRIS fokuserer vi også på det 21. århundredes kompetencer, hvor flere indeholdes i grundstenene i IRIS biblioteksdidaktik, som består af: kreativitet, kollaboration, kritisk tænkning og kommunikation

En anden pædagogisk metode, som IRIS bygger på, er POV metoden, som er udviklet i samarbejde med Det Danske Filminstitut, og som anbefales som grundmetode på Filmcentralen.dk. Metoden har en enkel tilgang til det grundlæggende filmhåndværk, er skalérbar og kan anvendes i alle skolens fagområder. 

Bibliotekerne har været med til at udvikle procesværktøjet ”Design Thinking for libraries”, er en tilgang til problemløsning og innovation, og som tager udgangspunkt i at forstå brugernes behov, udfordringer og ønsker. Metoden er anvendt i udviklingen af IRIS lab og i forbindelse med design af IRIS aktiviteterne.