Din eventyrverden i 3D
Vil du se vores scene?
Skab din egen verden i 3D - det er nemmere end du tror!
Med udgangspunkt i historien fra et eventyr laver eleverne deres egne interaktive 3D-verdener i programmet Delightex.
De færdige 3D-verdener bliver til slut bragt til live og eleverne får mulighed for at besøge dem virtuelt med et VR-headset på.
Indhold
Klassetrin/aldersgruppe: 5-7. Klasse
Fag: Dansk, Billedkunst
- At eleverne får praktisk erfaring med at iscenesætte historier.
- At eleverne lærer hvordan man kan navigere i et simpelt 3D-program.
- At eleverne får en positiv oplevelse med digitale kreative værktøjer.
- At eleverne får mulighed for at dykke ned i den del af 3D-processen, som de oplever flest kreative muligheder ved.
Tidsramme:
-
4 timer inkl. pauser
Sted:
-
IRIS Lab på DOKK1
Gruppestørrelse:
-
Eleverne arbejder fra starten individuelt, mens de lærer at navigere i programmet, og inddeles bagefter i grupper af 4 elever
Den første time består af en kort introduktion til 3D programmet Delightex, som eleverne har adgang til via Skoletube.
Det er relativt nemt og intuitivt at navigere i programmet og flytte rundt på og indsætte 3D-modeller. For nogle eleverne vil det dog kræve lidt tilvænning at navigere i et 3D-univers på en 2d-skærm. Derfor får alle deltagere en fælles introduktion til genveje, menuer og funktioner.
Derefter inddeles eleverne i grupper af fire, hvor de får adgang til en række scener, som på forhånd er lavet i Delightex og som de kan redigere videre på. Scenerne tager udgangspunkt i et eventyr, således at der på forhånd er givet en narrativ ramme. Eleverne får dog frie kreative rammer til selv at hacke universet og fortællingen, så det passer til den historie, de gerne selv vil fortælle.
Efter at eleverne har haft tid til at udforske deres kreativitet, er der mulighed for at spise frokost, og det sidste af dagen bruger vi på, at dem, som har lyst, kan besøge deres scener i VR ved hjælp af de VR-headsets, vi stiller til rådighed.