Anslag i podcast
Sjovt at lege med stemmen!
Start stærkt!
Skab et fængende anslag på 5-10 sekunder, der fanger lytternes interesse og giver dem lyst til at høre mere.
Med udgangspunkt i elevernes eget podcastforbrug og en diskussion om, hvad podcasts kan i forhold til andre medier, skal de i fællesskab udvikle en idé til en fiktiv podcast.
Hvis de frit kunne skabe en podcast efter deres egne ønsker, hvad skulle den så handle om? Hvad skulle den hedde, og hvad er deres motivation for at lave netop denne podcast?
Indhold
Klassetrin/aldersgruppe: 5.–9. klasse
Fag: Dansk, samfundsfag, sprog
- At eleven ved, hvordan man laver et anslag i en podcast
- At eleven kan tilføje reallyd og/eller effektlyde til en podcast
- At eleven ved, hvordan man skaber stemning ved hjælp af reallyd og/eller effektlyd
Tidsramme:
-
4 timer inkl. kort pause samt spisepause
Sted:
-
Hemsen eller andet tilsvarende sted
-
Klasselokale med tilhørende lokaler til optagelser
Gruppestørrelse:
-
Én skoleklasse, som inddeles af læreren i grupper á 3-4 personer
-
Max 6 grupper
Forløbet har fokus på podcasts, lyd og . Vi dykker ned i, hvad der kendetegner et godt anslag i en podcast, og hvordan det kan fange lytteren fra starten. Deltagerne lærer at optage en podcast ved hjælp af en såkaldt RØDECaster (en podcast-lydmixer) og får praktisk erfaring med at bruge udstyret.
Gennem samtaler om lyd, foley og podcastmediet opnår deltagerne en dybere forståelse af, hvordan lyd kan skabe stemning og fortælle en historie. Derudover arbejder vi med at designe et anslag til en fiktiv podcast, som vi optager og finpudser på RØDECasteren.