Gå til hovedindhold

Dilemmapodcast

logo

Dilemmapodcast

Det var bedst, når vi var seriøse omkring problemerne fra Børnetelefonen!

Pige, 5. klasse

Hvad ville du gøre?

Forestil dig, at du er med i "Sara & Monopolet," og at det er dig, der er vært og/eller gæst og giver dit bud på ægte dilemmaer taget fra f.eks. Børnetelefonen. 

En god demokratisk dialog er nuanceret og fyldt med dilemmaer, som sjældent er sort-hvide. Derfor øver deltagerne sig i at se en sag fra flere sider, lytte til hinanden og argumentere for deres synspunkter, inden de optager deres forslag til svar  dilemmaet. Afslutningsvis høres de forskellige podcasts, og deltagerne forholder sig til hinandens bud på, hvordan dilemmaet behandles.

Indhold

Den demokratiske samtale er vigtigere end nogensinde før, og det at kunne- og turde sige sin mening, skal der værnes om og arbejdes konstruktivt med. Derfor ønsker vi at skabe en ramme, hvor vi øver os i at lytte til hinanden, i at finde gode argumenter for egne synspunkter og i at fremføre ens standpunkt. Ad den vej styrkes det aktive demokratiske medborgerskab. 

  1. Intro: Snak om podcasts og dilemmaer og evt. eksempler fra Sara og Monopolet eller Mads og Børnemonopolet eller lignende.  

  1. Uenighedsøvelse: Deltagerne øver sig i at lytte, i at være uenige på en god måde, i at argumentere for deres holdninger samt i at indtage en andens holdning.

  1. Leg med udstyret: Deltagerne prøver lydmiksere, mikrofoner og effekter af og finder ud af, hvad udstyret kan.

  1. Dilemmapodcast: Deltagerne fordeler roller og optager deres råd/løsninger til ægte dilemmaer. 

  • De øver sig i at sige deres mening.

  • De træner at være uenige og lytte til andres meninger.

  • De prøver at se en sag fra flere sider.

  • De får erfaring med at lave podcast.

 

Materialer: Lydmiksere, mikrofoner og effekter til at frembringe lyd med.

 

Omfang: Fra en hurtig pop upaktivitet til workshop på 1–3 timer.