Valgplakater
Det var sjovt at finde ud af, hvad man rigtig synes!
Demokrati i øjenhøjde
For at få indflydelse kræver det andres opbakning til ens meninger og mærkesager. I dette forløb udforsker vi slogans og visuelle virkemidler, da deltagerne hjælper aliens fra fremmede planeter med at lave valgplakater, så de kan blive valgt på demokratisk vis på vores Jord. For at undgå storpolitik arbejdes med praksisnære sager, som deltagerne har på sinde. Som afslutning stemmer alle deltagere på deres kandidat, og en fælles vinder findes.
Indhold
Valg er en af de afgørende faktorer for vores demokrati, og for at blive valgt er det afgørende at kunne kommunikere sine mærkesager. Ved at eksperimentere med valgplakater skærpes deltagernes evne til at udtrykke sig præcist og til at lave iøjnefaldende grafik. Samtidig øges deres forståelse for demokratiet og for selve valghandlingen.
-
Intro: Snak om hvad demokrati er, og vi ser eksempler på valgplakater.
-
Uenighedsøvelse: Via diverse øvelser øver deltagerne sig i at være uenige og argumentere for synspunkter.
-
Vælg mærkesag: Fællessnak - individuelle mærkesager med passende budskab og slogan laves.
-
Plakatproduktion: Ved hjælp af hjælpeprogrammer og evt. AI skabes digitale/fysiske valgplakater for ens alien.
-
Del oplevelsen: Alle deler deres mærkesager og valgplakater og sluttelig stemmes der om, hvilken kandidat der vinder.
-
De får viden om valghandlingen.
-
De lærer om demokrati og om, hvordan det bygger på deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter.
-
De øver sig i at finde og formulere et enkelt budskab.
-
De øver sig i at være uenige.
-
De øver sig i at gennemskue propaganda og manipulation.
-
De får erfaring i at arbejde med visuelt udtryk.

Materialer: Chromebooks, stemmesedler, grafik-program, evt. printede valgplakater.
Omfang: Fra en hurtig popup‑aktivitet til workshop på 1–3 timer.
Links til andre sider